Konceptet
Bianca betyder hvid — pizza uden tomat. Den her er vores yndlings-eksempel på at en simpel idé kan blive elegant: tynde kartoffelskiver, en sky af fiordilatte, frisk rosmarin og en god olie.
Det er en napolitansk dej med en næsten romersk topping. Resultatet er en pizza der smager af brød, smør og skov — i den rækkefølge.
Vælg den rigtige kartoffel
Brug en fast, voksagtig kartoffel — ikke melede. Vi bruger små new potatoes eller La Ratte. Røde kartofler virker også. Bagekartofler bliver melede og taber struktur i den hurtige bagning.
Skræl ikke kartoflerne. Skindet giver smag og struktur.
Ingredienser pr. pizza
210 g dejkugle 80 g kartoffel (mandolin-skåret 1,5 mm) 70 g fiordilatte i strimler 0,5 tsk frisk rosmarin, hakket 1 spsk ekstra jomfru olivenolie Flagesalt Valgfrit: 30 g pecorino fint revet
Forbered kartoflerne
Skær på mandolin til præcis 1,5 mm. Tykkere bliver de rå i den korte bagetid; tyndere brænder de på.
Læg skiverne i koldt vand i 5 minutter for at trække noget stivelse ud. Tør grundigt med et viskestykke. Vend i en skål med olie, salt og halvdelen af rosmarinen.
Saml pizzaen
Stræk dejen til 28 cm. Spred fiordilatte først — så holder kartoflerne fast.
Læg kartoffelskiverne i overlappende skæl (tagsten-mønster) ud fra midten. Drys evt. pecorino. Hæld en lille streg olie over.
Sådan bager du
Forvarm til 450 °C. Bagetid: 75–90 sekunder. Kartoflerne skal lige få farve i kanterne uden at brænde sort.
Hvis du har en svag ovn (under 400 °C) kan du forbage dejen 2 minutter alene, derefter lægge topping på og bage færdig. Det giver kartoflerne mere tid uden at branke kanten.
Efter bagning
Drys den resterende friske rosmarin på efter bagning — rå rosmarin smager mere intenst end den bagte. En sidste streg olie og lidt flagesalt.
Servér straks. Bianca holder dårligere på varmen end Margherita fordi der er mindre saft til at bevare den.
